LCA-beregning og energiberegninger til nybyggeri

Vi udarbejder LCA-beregninger efter BR18, energirammeberegninger og varmetabsberegninger – med dokumentation, der er klar til byggesagen. Personlig rådgivning fra Vejle til byggerier i hele Danmark.

Bygningens klimaaftryk over 50 år
  1. A1–A3MaterialerUdvinding, transport og fremstilling af byggevarerne
  2. A4–A5ByggeprocesTransport til pladsen, energi og spild under opførelsenMed i kravene fra 1. juli 2025
  3. B4UdskiftningMaterialer, der skal skiftes i løbet af bygningens levetid
  4. B6DriftEnergi til varme, ventilation og varmt vand – fra energirammen
  5. C3–C4BortskaffelseAffaldsbehandling, når bygningen engang rives ned
  6. DGenanvendelsePotentialet for genbrug opgøres for sig, uden for resultatet

Ydelser

  • LCA-beregning

    Klimaberegning efter BR18 til byggetilladelsen og ibrugtagningstilladelsen. Også til lavemissionsklassen og DGNB.

    Fra 4.500 kr.ekskl. moms
  • Energirammeberegning

    Dokumenterer, at bygningen overholder energirammen. Resultatet bruges direkte i LCA-beregningen.

    Efter tilbudsamlet pris med LCA
  • Varmetabsberegning

    Varmetabet gennem vægge, tag, gulv og vinduer – til nybyggeri, tilbygning, renovering og valg af varmepumpe.

    Fra 3.500 kr.ekskl. moms

Vi hjælper også med EPD'er for byggevarer og LCA-dokumentation til DGNB-certificering. Fortæl om din opgave.

Klimakravene blev skærpet 1. juli 2025

  • Nybyggeri skal have en klimaberegning. Kravet har gældt siden 1. januar 2023.
  • For ansøgninger om byggetilladelse sendt fra 1. juli 2025 er grænseværdierne lavere, og flere bygninger er omfattet – blandt andet enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger over 150 m², sommerhuse og tilbygninger.
  • Byggeprocessen tæller nu med og har sin egen grænseværdi på 1,5 kg CO₂e pr. m² pr. år.
  • Overholder bygningen ikke grænseværdien, kan kommunen ikke give ibrugtagningstilladelse.

Det afgørende er, hvornår ansøgningen om byggetilladelse blev sendt. Regn derfor tidligt, mens materialevalget stadig kan ændres. Læs mere om LCA-beregning

Sådan foregår det

  1. Send dit materiale

    Tegninger, byggebeskrivelse og eventuelt energirammeberegning. Ved du ikke, hvad der skal med, hjælper vi.

  2. Du får en pris

    Ud fra materialet får du et tilbud, inden arbejdet går i gang.

  3. Beregning og sparring

    Vi regner bygningen igennem og peger på, hvor klimaaftrykket kan sænkes, hvis grænseværdien er tæt på.

  4. Rapport til byggesagen

    Du får rapport og beregningsfil, klar til at vedlægge ansøgningen om byggetilladelse.

Derfor LCA Huset

  • Vi kender materialerne

    Med baggrund i byggematerialebranchen ved vi, hvilke produkter og konstruktioner der flytter resultatet – og hvilke alternativer der findes, hvis tallet skal ned.

  • Klima og energi samme sted

    LCA, energiramme og varmetab laves af den samme rådgiver, så tallene passer sammen i alle dokumenter.

  • Vi regner med, ikke kun efter

    Kommer vi tidligt ind, kan beregningen bruges til at træffe valgene – ikke bare til at dokumentere dem bagefter.

  • Én fast kontakt

    Du taler med den samme person fra første opkald til færdig rapport, på dansk, engelsk, norsk eller svensk.

Claus Frisch, indehaver. Certificeret LCAbyg-bruger, energikonsulent, IPMA C-certificeret projektleder og uddannet tømrer. Mere om LCA Huset

Ofte stillede spørgsmål

Skal mit nye hus have en LCA-beregning?

Ja. Nybyggeri skal have en klimaberegning efter bygningsreglementet BR18. Er ansøgningen om byggetilladelse sendt fra 1. juli 2025, skal enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger over 150 m² også holde sig under en grænseværdi. Er du i tvivl om dit projekt, så ring – det koster ikke noget at spørge.

Hvad koster en LCA-beregning?

En LCA-beregning til en bolig på op til 150 m² koster fra 4.500 kr. ekskl. moms. Boliger på 150–300 m² koster fra 7.500 kr., og erhvervsbyggeri og komplekse projekter fra 10.000 kr. Du får en pris, før vi går i gang.

Hvad skal I bruge fra mig?

Plan-, snit- og facadetegninger, en byggebeskrivelse med materialer og konstruktioner og – hvis den findes – energirammeberegningen. Mangler der noget, siger vi til.

Kan LCA-beregningen og energirammen laves samme sted?

Ja. Energirammeberegningen giver bygningens energiforbrug i drift (modul B6), som indgår i LCA-beregningen. Laves begge hos os, hænger tallene sammen fra start.

Arbejder I kun i Vejle-området?

Nej. Beregningerne laves ud fra tegninger og beskrivelser, så vi løser opgaver for byggerier i hele Danmark.

Klar til at komme i gang?

Send dine tegninger, eller ring for en uforpligtende snak om dit projekt. Du får en pris, før vi går i gang.